Have any questions?
+44 1234 567 890
PROCESSIKRING AF ARBEJDSPLADSER
Kvalitetssikring af montage-, samle- og plukke-/pakkeprocesser.
Kender du begreber som "kostoptimering" og "fejlminimering"?Vi tilbyder et unikt system, der er designet til at styre og fejlsikre enhver form for montage-, samle- og plukke-/pakkeproces. Systemet falder fuldstændigt i tråd med LEAN filosofien, der som et af sine mål har effektivisering af produktionen.
Personen, der udfører montageprocessen bliver guidet sikkert igennem forløbet. Systemet sikrer både en korrekt rækkefølge i monteringen af de enkelte komponenter, og at samtlige komponenter indbygges før produktet frigives til næste operation.
Med vores system kan du selv oprette recepter*) til brug for montage af f.eks. en pumpe, en motor, eller en anden komponent der skal samles rigtigt. Ændres et produkt skal du med vores system ikke betale svimlende summer for, at en tekniker kommer og udfører en omprogrammering. Få tryk på touch skærmen og du har en ny recept. Samtidig slipper du også for et kostbart produktionsstop.
For den produktionsansvarlige giver vores system derfor en værdifuld sikkerhed for et produktionsforløb, der på samme tid er fleksibelt og fejlminimeret ned i mindste detalje. Dermed rummer systemet også et kæmpe potentiale i forbindelse med outsourcing af opgaver til steder, hvor sprogbarrierer ellers kan besværliggøre en oplæring i trinvise arbejdsgange.
*) defineret rækkefølge af en arbejdsgang
EKSEMPEL PÅ EN LØSNING
Et praktisk eksempel på en løsning til processikring af en arbejdsplads med PLC styring Unitronics V570
Systemet bruges til at sikre en korrekt og ensartet montage, samling, plukning eller pakning af produkter.
Emnet man ønsker monteret, samlet eller pakket bliver fikseret, og frigives først når alle trin i den valgte recept er gennemført. Signalerne til frigivelse af de enkelte step kan komme fra mange forskellige ting.
De mest benyttede er:
- Signaler fra lysgitre til plukkontrol (Pick by light)
- Signaler fra luft og el-skruetrækkere
- Signaler fra eksterne maskiner eller værktøjer
- Men reelt er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan kobles på af signaler
Alle signaler kan kombineres i vilkårlig rækkefølge, blot ved at oprette en ny recept med den nye rækkefølge. Operatøren ser på skærmen, hvad der skal betjenes eller tages i næste step. Billedet på skærmen skifter automatisk når signalet fra det pågældende trin er korrekt.
Systemet kan anvendes i mange forskellige brancher. Det kan også udvides med stregkodefunktion, såfremt det er et ønske. Dette eksempel er taget fra Linak A/S på Als, hvor der er lavet en processikring af en komplet montagecelle til samling af aktuatorer. Montagecellen indeholder i alt 6 PLC styringer. De er forbundet med bussystemet CanOpen.
Anlægget har følgende hovedfunktioner:
- Sikre en ensartet montage på alle aktuatorer
- Sikre at kvaliteten er 100% på samtlige producerede aktuatorer